At bevare oplevelsen af kontakt i en tid med corona – gode nyheder

Hvornår i dit liv har du følt dig i kontakt med nogen eller noget? Sådan virkelig følt dig forbundet?

Jeg har hørt mange svar på dette spørgsmål. Nogle har oplevet at føle sig forbundet med smuk og storslået natur. Andre mindes oplevelsen af for første gang at lægge sit nyfødte barn ind til sig. Nogle beskriver en god samtale med en ven eller veninde, enten ansigt til ansigt eller ved at chatte sammen. Og andre igen oplever stor kontakt til et kæledyr. Langt de fleste af os har igennem vores liv oplevet at føle os forbundet og i kontakt med nogen eller noget mindst én gang, og mange vil kunne komme med en hel række af eksempler.

De fleste af os har dog også oplevet, at vi har følt os ude af kontakt med andre og med verden omkring os. Oplevet at vi har mistet forbindelsen og dermed er kommet til at føle os isolerede og ensomme. I disse tider, hvor coronavirussen hærger, kan kontakt virkelig føles som en mangelvare. Vi opfordres til at isolere os og holde afstand, og for de fleste af os er oplevelsen af at være i kontakt nærmest uløseligt forbundet med fysisk nærhed.

Kontakt – et kernebehov

I NARM taler vi om, at mennesket har en række grundlæggende kernebehov. Det mest fundamentale kernebehov er kontakt (på engelsk connection). At være i kontakt med sig selv, med andre og med verden omkring os.

For det lille barns udvikling er en sund, afstemt kontakt fra de primære omsorgsgivere helt afgørende. Og frygten for at miste kontakten, forbundetheden, med andre, er barnets største frygt. For et barn er det liv eller død at være i kontakt med de primære omsorgspersoner i dets liv, da barnet vitterligt ikke kan overleve uden en voksen.

Som voksne er vi heldigvis i stand til at overleve, også når vi ikke oplever os i kontakt med andre. Dette ændrer dog ikke ved, at kontakten er et kernebehov, som vi har brug for at få opfyldt hele livet. Det kan således, selv for os som voksne, ind i mellem nærmest føles som liv eller død, når vi oplever, vi mister kontakten til vigtige mennesker i vores liv. Eller kontakten til andre og til verden omkring os i det hele taget. Der kan være mange årsager til, at vi oplever at miste kontakten. Det kan for eksempel være i en situation som den, vi står i for tiden, hvor vi opfordres til at minimere vores fysiske kontakt med andre.

Oplevelsen af kontakt er ikke kun afhængig af fysisk nærhed

At miste kontakten handler ikke kun om, at der opstår fysisk afstand mellem os. Mon ikke vi alle har oplevet at sidde i samme rum med et andet menneske, og samtidig følt, at der var flere hundrede kilometer mellem os og den anden. Vi har været oppe at skændes, er gledet fra hinanden eller holder noget tilbage. Kontakten, forbindelsen, er blevet brudt.

Fysisk nærhed betyder altså ikke i sig selv, at vi føler os i kontakt med et andet menneske. Den gode nyhed er således, at fysisk nærhed og oplevelsen af kontakt måske ikke er så uløseligt forbundet, som vi nogle gange oplever. Hvis vi kan være ude af kontakt med et menneske, der sidder lige ved siden af os, kan vi måske også føle os tæt forbundet med et andet menneske, der sidder på den anden side af jorden. Eller et menneske, der sidder i sit eget hjem et par gader væk, uden vi kan mødes.

Kontaktcenteret

Vi er alle sammen født med evnen til at skabe kontakt til andre og til verden omkring os. Hvor meget denne evne har fået lov til og mulighed for at trives og udfolde sig, er dog forskelligt og afhænger i høj grad af de vilkår, vi er vokset op under. Evnen til kontakt bor inde i os, både når vi bruger den, og når vi ikke gør. Nogle har måske ikke oplevet at være i ægte hjertefølt kontakt med andre i mange år, men jeg lover dig, at evnen til det stadig bor inde i dig, også selv om du lige nu ikke ved, eller kan huske, hvordan du får adgang til den.

Jeg skal ikke kunne sige præcis hvor denne evne sidder i kroppen, men man kan tænke det sådan, at vi alle har et center for kontakt i os. I dette center bor vores evne til at kigge efter kontaktmuligheder, til at række ud efter kontakt, og til at tage imod når andre inviterer os til kontakt.

Kontaktcenterets åbningstider

Hvis du har haft mange gode oplevelser med at holde centeret åbent, og er blevet mødt, set, forstået og anerkendt, når du har været i kontakt med andre, så vil det være naturligt for dig at holde centeret åbent ofte og være modtagelig for både at skabe, opsøge og tage imod kontakt.

Hvis du har haft dårlige oplevelser med at holde dit kontaktcenter åbent, vil det være naturligt for dig at holde kontaktcenteret lukket forholdsvis ofte. Det kan være, der ikke var andre omkring dig, der var modtagelige for kontakt, at du blev afvist i dine kontaktforsøg, eller at du er blevet skældt ud, drillet eller nedgjort i kontakten med andre. Jo dårligere oplevelser, vi har haft med at søge efter eller være i kontakt, jo mere skræmmende vil kontakt være, og jo oftere lukker vi for vores kontaktcenter.

De fleste af os har skiftevis åbent og lukket for vores kontaktcenter. Det er forskelligt, hvad der får os hver især til at lukke for vores kontaktcenter, men mange af os har tendens til at lukke for centeret, når vi er under pres, når vi føler os sårbare, når vi er bange, eller når vi føler os misforståede, udenfor, afviste eller usikre. I den situation, vi står i i disse uger og måneder, vil det således være en naturlig overlevelsesreaktion at lukke for vores kontaktcenter og isolere os, ikke bare fysisk (som vi opfordres til), men også mentalt og følelsesmæssigt. Samtidig har det sjældent været vigtigere for os hver især at holde vores kontaktcenter åbent, som det er nu.

Når vi lukker for kontaktcenteret, kommer vi til at føle os ensomme

Når vi har lukket for vores kontaktcenter, kan vi have en oplevelse af, at vi er ensomme og at ingen vil os. Ofte er dette ikke sandt. Men med et lukket kontaktcenter, ser vi ikke mulighederne for kontakt. Vi ser ikke dem, der rækker ud mod os, og vi ser ikke vores egen mulighed for at række ud mod andre. Vi er hverken i stand til at tage imod, søge eller skabe kontakt.

Dette kan blive en ond spiral. Når vi har lukket døren i til vores kontaktcenter, inviterer vi ikke til kontakt og er ikke modtagelige for den kontakt, der måske måtte blive tilbudt os. Dette kan få andre til at tro, vi ikke vil dem. Når vi trækker os fra kontakten, kan andre således ende med at trække sig fra kontakten med os, og i værste fald kan vi ende med reelt at blive alene. Så kan vi sige til os selv ”Hvad sagde jeg, jeg er helt alene”, men i virkeligheden er dette en situation, vi uforvarende selv er kommet til at skabe.

Vi kan altså komme til at sige til os selv, at vi er ensomme og ønsker kontakt, mens vores indre virkelighed er, at vi slet ikke er åbne for kontakt.

Hvis du én gang har oplevet kontakt, vil evnen altid været i dig

Lad os et øjeblik vende tilbage til spørgsmålet om, hvornår du virkelig har følt dig i kontakt med nogen eller noget igennem dit liv. Hvad end du svarede på dette spørgsmål, så er dette et konkret eksempel på et tidspunkt, hvor du har holdt dit kontaktcenter åbent. Og det understøtter, at din evne til kontakt er intakt. Når du mindst én gang har oplevet at være i kontakt og være forbundet, om det så er med naturen, med verden, med et dyr eller med et andet menneske, så bor den evne i dig for altid. Kontaktcenteret står parat til at åbne dørene, når du er klar.

Du vil måske indvende, at det ikke var dig, der gjorde noget, da du følte dig i kontakt. Det var dit barn, der kom hvirvlende ind i dine arme, det var din kæreste, der kiggede dig dybt i øjnene, eller det var din hund, der kravlede op i dit skød. Sagen er bare den, at den eneste, der kan åbne dit kontaktcenter, er dig. Ja, dit barn, din kæreste eller din hund inviterede til kontakt, men at du åbnede op og tog imod denne kontakt, kan alene tilskrives dig og din iboende evne til kontakt.

Åbent eller lukket kontaktcenter? Vi har heldigvis et valg

Det kan være en stor gave for os selv at begynde at være opmærksomme på, hvornår vi henholdsvis åbner og lukker for vores kontaktcenter. Nogle gange lægger vi mærke til skiftet inden i os, når dørene til kontaktcenteret enten åbnes eller lukkes i med et brag. Andre gange åbner og lukker de sig ganske langsomt, uden vi selv er opmærksomme på det.

Når vi opdager, vi har lukket dørene til centeret, kan vi møde os selv med nysgerrighed: Hvad var det mon, der gjorde, at jeg netop nu følte, det blev for sårbart eller skræmmende at holde centeret åbent? Og det vigtigste spørgsmål: Ønskede jeg faktisk at lukke ned for kontakten, eller ønskede jeg egentlig at bevare kontakten med den anden eller det, der sker omkring mig?

At blive bevidst på denne måde begynder at give os opmærksomheden på, at vi faktisk har en valgmulighed. Dørene til kontaktcenteret smækker ikke i af sig selv. Det er os, der åbner og lukker dørene. Ofte, når vi lukker dørene, foregår det per automatik, men vi har faktisk et valg. Vil jeg lukke for kontakten lige nu, eller vil jeg hellere prøve at bevare den, selv om det føles sårbart, svært eller skræmmende? Og hvad har jeg brug for lige nu, for igen at kunne føle mig tryg nok til at åbne dørene og søge eller tage imod kontakt?

Gode nyheder i en tid med corona

Det, der er min måske vigtigste pointe i dette indlæg, er, at kontakt ikke er afhængig af fysisk nærhed. Jovist, vi har alle sammen også brug for ind i mellem at være i fysisk kontakt med andre, og for eksempel blive holdt om og rørt ved. Men kontakt afhænger ikke alene af at være fysisk tætte. Kontakt afhænger af, at vi åbner os op for muligheden for kontakt samt tør række ud efter andre. Kontakt afhænger af at tillade os selv at føle os forbundet med andre og med verden omkring os i vores eget indre kontaktcenter. Dette er særdeles gode nyheder i en tid med corona, hvor fysisk samvær skal begrænses. For disse ting er heldigvis muligt over Skype, en telefonsamtale og ja, endda i en sms eller en gruppe på Facebook, lige så vel som hvis vi sad i samme rum.

Med ønsket om en dag med mange gode oplevelser af at være i kontakt med andre og med verden omkring dig,
venlig hilsen Majken

Læs eventuelt videre om forskellige konkrete veje til at skabe, forstærke og bevare oplevelsen af kontakt i mit næste indlæg.