Gentagne abuse traumer, neglect traumer, eller en kombination af begge dele, er centrale elementer i udviklingen af kompleks PTSD (C-PTSD). De “usynlige traumer”, neglect traumer, overses dog ofte.
Hvis du har en fornemmelse af, at noget ikke var, som det skulle være i din opvækst, uden du kan sætte ord på, hvad der var galt, kan det således skyldes, at du har været udsat for disse “usynlige traumer”.
Jeg har tidligere skrevet om forskellen på choktraumer (PTSD) og komplekse traumer (C-PTSD), og om hvorfor det er vigtigt at kunne skelne mellem disse (læs evt. mere her). En anden vigtig skelnen indenfor traumer, som der desværre er meget begrænset fokus på, er forskellen mellem det, vi kan kalde neglect traumer og abuse traumer.
Både neglect og abuse traumer kan også finde sted i voksenlivet, men i dette skriv fokuserer jeg primært på, når det finder sted under opvæksten.
Abuse traumer
Abuse oversættes på dansk typisk til misbrug, men jeg oplever ikke den danske oversættelse som dækkende for, hvad abuse traumer reelt indebærer. Derfor benytter jeg det engelske udtryk abuse her. Når vi taler om abuse traumer, kan der rigtig nok være tale om misbrug, så som stofmisbrug, alkoholmisbrug eller seksuelt misbrug, men det dækker også over en bredere vifte af ondskabsfuld og voldelig adfærd overfor andre. Abuse traumer kan således også være psykisk og fysisk vold, overgreb, forskellige former for straf mv. Abuse traumer handler således om tilstedeværelsen af noget.
Neglect traumer – de ”usynlige traumer”
Neglect betyder på dansk mangel, forsømmelse, negligering og oversættes oftest i psykologisk sammenhæng til svigt eller omsorgssvigt. Også her foretrækker jeg dog det engelske ord. Neglect traumer handler om alt det, der ikke har været. Det kan være manglen på mad, tøj og penge (Typisk opsummeret som fysisk omsorgssvigt). Men det kan også være manglende nærhed, afstemning, kærlighed, omsorg, forståelse, kontakt, tryg tilknytning, og manglende accept af ens følelser, behov og af den, man er mv. Det vil sige det, der ofte opsummeres som følelsesmæssig oversorgssvigt, om end nuancerne i mine øjne som regel går tabt i denne samlebetegnelse.
Neglect traumer er det, jeg her kalder ”de usynlige traumer”. Usynlige fordi de kan være svære at få øje på og udpege, både af en selv og andre, trods de alvorlige og livslange konsekvenser det kan have at vokse op i kronisk neglect, dvs. i en kronisk mangeltilstand.
Abuse og neglect udgør begge en alvorlig trussel
Opsummerende kan man altså sige at:
Abuse traumer = tilstedeværelsen af noget negativt
Neglect traumer = fraværet af noget essentielt
Både abuse og neglect indebærer en alvorlig trussel. Abuse er en trussel fra noget, der truer os. Neglect er en trussel, der kommer fra manglen af noget, vi har brug for. Dette indebærer kærlighed, omsorg, nærhed, tilknytning, samhørighed, anerkendelse mv. Disse ting er lige så vigtige for barnets følelsesmæssige OG fysiske overlevelse som mad, luft, vand og søvn.
Det skal nævnes, at mange der har været udsat for komplekse traumer i deres opvækst, og som evt. lider af C-PTSD i deres voksenliv, har oplevet en blanding af abuse og neglect traumer.
En traumatiske opvækst forbindes typisk kun med abuse traumer
Mange vil, når de tænker på traumatiske hændelser i en opvækst, typisk tænke på abuse traumer. Fordi der er tale om tilstedeværelsen af noget negativt, er det nemt for de fleste af os at sættes os ind i, hvor voldsomt, traumatisk og skadeligt det er at vokse op med abuse. Hvis vi hører en fortælling om en opvækst med vold og misbrug, vil de færreste betvivle, at der er tale om traumatiske hændelser og traumatisk opvækst.
Neglect traumer bagatelliseres ofte – af andre og af en selv
Derimod oplever jeg ofte, at mennesker, der har været udsat for neglect traumer, altså fraværet af noget essentielt, synes de har haft en ret almindelig og fin barndom. Eller også har de en fornemmelse af, at noget ikke rigtig var, som det skulle være, men uden at kunne udpege, hvad problemet var. ”Det var nok bare mig der var sart/et besværligt barn/krævende/sensitiv/dramatisk/etc.”. Måske kom de som børn selv til den konklusion, at det var dem, der var noget galt med, måske er det det, de har fået at vide af de voksne omkring sig. Fordi fraværet af noget kan være så svært at sætte en finger på, kan det være enormt svært både at få øje på, og særligt at sætte ord på, at der var noget, der ikke var som det skulle være, og hvad problemet var. Det er meget nemmere at få øje på noget, der er til stede, end noget der er fraværende.
Der er også en tendens til at neglect traumer, og konsekvenserne heraf, bagatelliseres i forskellige sammenhænge og ikke på samme måde anerkendes som traumatiske. Dette kan fx være i en udredningssammenhæng, hvor abuse traumer anerkendes som traumehændelser, mens neglect traumer ikke nødvendigvis tæller med som en udløsende faktor for at få en specifik diagnose. Bagatelliseringen kan dog lige så vel være i daglig tale, fra andre eller fra sig selv: ”Okay, så mine/dine forældre forstod mig/dig ikke, det har vi alle sammen prøvet, det er jo ikke ligefrem et traume”. Dette vidner om en manglende forståelse for alvoren af at vokse op i en kronisk mangeltilstand, hvor fysiske og/eller følelsesmæssige behov kontinuerligt ikke er blevet opfyldt, og sandsynligvis også gjort forkerte.
Tendens til at vende det indad og påtage sig selv skylden
Mennesker, der har været udsat for abuse traumer, kan have en tendens til at vende det ind ad og både som barn og voksen mene, de selv var skyld i den vold og de overgreb, de blev udsat for. Dog har de fleste som voksne samtidig en klar fornemmelse af, at det ikke var okay at blive slået, spærret inde, overladt til fulde eller stofpåvirkede voksne o.lign.
Tendensen til at vende det ind ad og gøre sig selv til problemet ser jeg derfor endnu oftere hos mennesker, der har været udsat for neglect traumer. Dette fordi man er vokset op med en klar fornemmelse af at noget føltes forkert, men fordi det er svært at udpege noget der mangler, bliver konklusionen som regel, at det er en selv, der er forkert. Denne oplevelse af forkerthed bærer man med sig ind i voksenlivet, og det er svært overhovedet at få øje på, og senere hen gøre op med ideen om, at det måske er en fejlagtig konklusion at det var en selv, den var gal med. Dette fordi det selv som voksen kan være svært at få øje på, hvad problemerne i opvæksten egentlig bestod af, samt at anerkende alvorsgraden heraf.
De langvarige konsekvenser af traumer
Enkeltstående tilfælde af abuse eller neglect i løbet af en opvækst kan sætte visse spor, men behøver ikke være traumatiske på en måde, der vil påvirke barnet resten af dets liv. Dette afhænger selvfølgelig af mange faktorer, så som hyppigheden, alvorsgraden, barnets alder og hvordan barnet blev støtte og hjulpet efterfølgende. Og om der har fundet relationel og følelsesmæssig reparation sted efterfølgende, hvis der er tale om en situation, hvor en primær omsorgsperson har svigtet.
Hvis der derimod er tale om kroniske eller kontinuerligt tilbagevendende hændelser, altså det vi kalder komplekse traumer, kan det ikke undgås at både abuse og neglect traumer vil have alvorlig indvirkning på barnet, og at disse konsekvenser vil følge med ind i voksenlivet, evt. i form af C-PTSD, hvis ikke man får den rette hjælp.
Konsekvenserne af abuse traumer og neglect traumer har både fællestræk og essentielle forskelle. Du kan læse mere om de generelle konsekvenser og symptomer af komplekse traumer her. I det følgende vil jeg fremhæve nogle af forskellene.
Særlige konsekvenser ved abuse traumer
Hvis man har været udsat for abuse, så vil der altid have været en, eller flere, gerningspersoner. Det betyder, at andre mennesker ikke nødvendigvis var og er en kilde til støtte, tryghed og trøst, men derimod en kilde til angst, frygt, ubehag og smerte. Man kan derfor have en tendens til at se andre mennesker, uanset om de er en reel trussel eller ej, som nogen der vil en det ondt, og man oplever at man hele tiden skal være på vagt overfor andre mennesker. Dette kan være en, af flere, bagvedliggende årsager til generel mistillid til andre, social angst, at foretrække at være alene frem for sammen med andre mv.
Efter abuse traumer vil man senere i livet, fx hvis man går i terapi, ofte have nemmere adgang til sin kamprespons og sin sunde vrede og protest over det, der er sket, end hvis der er tale om neglect traumer. Dette er et vigtigt element af at bearbejde komplekse traumer. I det vi får tag i vores egen sunde vrede over det, der er sket, og vreden bliver rettet derhen hvor den hører til (frem for mod os selv), forandres vores forhold til os selv: ”Det var ikke mig, der var noget galt med, det var omgivelserne og omsorgsgiverne”. Desuden hjælper vores sunde vrede os til at komme i kontakt med vores grænser og retten og evnen til at sige nej og sige fra. Det er ofte nemmere at få adgang til sin sunde vrede, hvis man har været udsat for abuse traumer, fordi tilstedeværelsen af noget negativt gør det nemmere at se og anerkende, at noget ikke var, som det skulle være.
Særlige konsekvenser ved neglect traumer
Hvis man har været udsat for alvorlige neglect traumer, vil man i højere grad have tendens til dissociation. Altså at forsvinde væk og/eller føle at alting er lidt, eller meget, uvirkeligt. Dette er en overlevelsesstrategi udviklet som en reaktion på at skulle overleve i en kronisk mangeltilstand, hvor ens behov ikke blev opfyldt og ens følelser ikke blev mødt. Her er det smart at kunne lukke ned, forsvinde, zone ud og afskære sig selv fra sine basale behov og følelser. Senere i livet kan det give udfordringer på flere måder, bl.a. kan det føles enormt truende for en person, der har været så afskåret fra sine egne behov, faktisk at begynde at mærke vreden over ikke at have få sine behov opfyldt, samt at begynde at mærke sine behov og følelser igen.
Mange mennesker, der har oplevet alvorlige neglect traumer i deres opvækst, vil beskrive en fornemmelse af, at man er efterladt, ikke er forbundet med nogen eller noget, at man føler man ligesom bare flyder eller glider væk, en oplevelse af, eller frygt for, at man opløses eller falder fra hinanden, eller oplever at verden er en slags gold ødemark. Dette er alt sammen en afspejling af erfaringerne som barn med, at der ikke var nok, at der ikke var det, man skulle bruge og at man ikke var forbundet med nogen, men overladt til sig selv. Dvs. man voksede op i en alvorlig, kronisk mangeltilstand og ser som voksen stadig verden gennem disse briller af, at det man har brug for ikke er tilgængeligt.
Hvor mennesker, der primært har oplevet abuse traumer, vil have tendens til at opleve andre mennesker som utrygge eller farlige, vil mennesker med primære neglect traumer i højere grad være bange for at blive afvist og forladt. Særligt hvis man begynder at knytte sig til nogen. Man kan opleve en form for desperation og en indre overbevisning om, at andre aldrig vil være der for en, og at de vil forlade en og forsvinde, fordi ens tidlige erfaringer var, at der var meget få, eller slet ingen, der var der for en. En oplevelse af at der slet ikke er nogen former for støtte at hente hos andre. Selv hvis andre faktisk tilbyder støtte, vil man enten slet ikke se deres udstrakte hænder, eller også vil man hele tiden være enormt bange for at miste det igen.
Abuse og neglect traumer er ikke en livstidsdom – der er hjælp at hente
At være vokset op med enten abuse eller neglect traumer eller en kombination af begge, kan således have alvorlige konsekvenser for vores trivsel, livsglæde og funktionsniveau langt ind i voksenlivet. Ja, potentielt resten af livet. Men det behøver de ikke at have. Der ER hjælp at hente, der FINDES terapeutiske metoder, der er designet til at afhjælpe konsekvenser af komplekse traumer, du behøver IKKE lide under dette resten af dit liv.
Jeg arbejder selv med den terapeutiske metode NARM, som er den metode, jeg oplever, har den mest nuancerede, dybdegående forståelse af disse typer traumer og for hvordan, de kan afhjælpes. Du kan læse mere om NARM på min hjemmeside her og på NARM Danmarks hjemmeside her.
Jeg skriver dog ikke dette i et forsøg på at sælge dig terapi. Jeg skriver dette for forhåbentligt at hjælpe dig med at forstå elementer af din opvækst og dine udfordringer bedre, for at fortælle dig at du ikke er skør, hvis du har fornemmelsen af at noget ikke var som det skulle være da du voksede op, selv om du indtil nu har haft svært ved at sætte fingeren på, hvad der var galt, og for at give dig håb om, at tingene kan være anderledes.
Jeg ønsker dig alt det bedste,
Majken