Undervisning om komplekse traumer og C-PTSD
Jeg tilbyder kursusdage samt kortere og længere workshops, efter efterspørgsel, omkring komplekse traumer og kompleks PTSD (C-PTSD).
Dette kan være relevant både for psykologer og terapeuter, for studerende indenfor de traditionelle hjælpefag samt arbejdspladser, hvor medarbejdere ofte er i kontakt med andre mennesker. Arbejder man med mennesker, arbejder man nemlig også ofte med mennesker med komplekse traumer.
Komplekse traumer er stort set altid opstået i en relationel kontekst, og alt for ofte kommer velmenende fagpersoner indenfor hjælpefag til at genudspille og vedligeholde, eller ligefrem forstærke, disse komplekse traumer. Der er desværre en reel risiko for, at vi kommer til at retraumatisere de mennesker, vi ønsker at hjælpe. Dette sker grundet manglende viden.
At have forståelse for komplekse traumer, deres oprindelse, symptomer og de dybereliggende dynamikker, er derfor vigtig og hjælpsom viden at kunne bære med sig ind i mødet med andre mennesker.
Læs evt. her fire grunde til, at viden om komplekse traumer er vigtig.
Viden om dette emne kan bl.a. være relevant for følgende faggrupper: Lærere, pædagoger, fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer, ergoterapeuter, sagsbehandlere, sygeplejersker, læger, præster, socialrådgivere, coaches, social og sundhedsassistenter og -medhjælpere, konsulenter, psykologer, terapeuter mv.
Jeg kan bl.a. bidrage med viden om:
- Diagnosen C-PTSD
- Den vigtige forskel på C-PTSD/komplekse traumer og PTSD/choktraumer
- Dybdegående forståelse for hvad komplekse traumer gør ved et menneske
- Forskning om Adverse Childhood Experiences (ACEs)
- Mødet og arbejdet med mennesker med komplekse traumer og C-PTSD (Hvad er hjælpsomt og hvad skal vi undgå?)
- Behandling af komplekse traumer og C-PTSD
Kontakt mig endelig for at høre mere. Sammen kan vi tage en snak om netop dine/jeres behov.