Forskellen på choktraumer og komplekse traumer (PTSD og C-PTSD) – kend din traumetype og find den rette hjælp

Traumer kan overordnet deles op i to underkategoerier: Choktraumer (der kan udløse PTSD) og komplekse traumer (der kan udløse C-PTSD). Et traume er således ikke bare et traume. Og hvis ikke du (eller din behandler) er opmærksom på, hvilke typer traumer, du har med i bagagen, er der desværre stor risiko for, du ikke får den hjælp, du har brug for. Hvilket kan udløse opgivenhed, håbløshed og, i værste fald, forværring af dine symptomer.

Tænk på disse to scenarier:

En person bliver overfaldet af en fremmed på gaden en mørk aften. Det er alvorligt og sætter spor. Vedkommende konkluderer måske herefter (ubevidst), at det er farligt at gå på gaden, at mørke er farligt eller at fremmede er farlige. Det sætter sig fysisk i kroppen som en konstant vagtsomhed og angst.

Et barn vokser op i et hjem, hvor det gentagne gange bliver udsat for vold. Det er alvorligt og sætter spor. Barnet konkluderer måske ud fra dette ubevidst følgende: ”Der er noget galt med mig, jeg fortjener nok at blive behandlet sådan her. Kærlighed og vold hænger sammen. Det er mine følelser/mine behov/mine grænser/min adfærd/min eksistens, der udløser volden, så de dele af mig er forkerte og skal gemmes væk.” Det sætter sig både fysisk i kroppen og påvirker barnets selvbillede, følelsesliv og måden at være i relationer på.

Begge scenarier er traumer, men det er samtidig to markant forskellige situationer med markant forskellige reaktioner og konsekvenser. Begge alvorlige. Men meget forskellige.

Større fokus på traumer, MEN…

Igennem de seneste år er der sket en bevægelse mod et øget fokus på traumer. Både indenfor psykologien, men også mere bredt. Det er således i dag ikke ualmindeligt at støde på både massage, yoga, kropsterapi, psykoterapi, misbrugscentre mv. der beskrives som ”traumeinformeret”. Rundt om i verden spreder det sig også til skoler, fængsler, retssale, opholdssteder mv. Som en psykolog, der er meget optaget af traumer og af hvordan de påvirker os mennesker, både på individniveau, relationelt og på et større samfundsplan, varmer det mit hjerte, at dette fokus på traumer breder sig. I mange år har forståelsen for traumer glimret ved sit fravær i mange sammenhænge, og forhåbentligt vil det komme rigtig mange mennesker til gode, at både behandlere, institutioner og samfundet får mere og mere fokus på traumers betydning.

Der er dog et MEN. Og dette ’men’ er i mine øjne meget vigtigt. Som nævnt er traumer ikke bare traumer. Overordnet kan vi nemlig tale om to forskellige typer af traumer. Choktraumer og komplekse traumer.

Choktraumer

Choktraumer er hændelser, hvor man har været i alvorlig fare eller livsfare, eller oplevet man var i alvorlig fare. Oplevelses-aspektet er vigtigt, for kroppen og psyken reagerer på samme måde, uanset om vi reelt var i alvorlig fare eller vi troede, vi var i alvorlig fare. Et choktraume er en enkeltstående hændelse med en klar start og en klar afslutning. Som regel er det af kortere varighed, om end det også kan stå på over tid. Det kan være oplevelser som trafikuheld, andre former for uheld, overfald, overgreb, terrorhandlinger, naturkatastrofer osv. Dette er ikke en udtømmende liste.

Den grundlæggende respons på choktraumer er frygt, frygten for vores liv. Frygt aktiverer en række overlevelsesfunktioner i kroppen og nervesystemet, også kendt som kamp, flugt eller frys. Reaktioner og symptomer efter et choktraume er derfor koblet op på kroppen og nervesystemet, da hjernen og nervesystemet stadig tror, man er i fare, selv om faren er overstået. Frygttilstanden kan således blive permanent og symptomerne kan fx være konstant vagtsomhed, mareridts, flashbacks, uro i kroppen, undgåelsesadfærd, en oplevelse af hele tiden at være i fare, angst mv. Det er disse symptomer, der kan udløse diagnosen PTSD.

Komplekse traumer

Komplekse traumer er hændelser, der er længerevarende og/eller gentagne, og der kan være overlap af en række forskellige traumer. Der er ikke en klar start og en klar afslutning på traumehændelserne, og det er hændelser, der er svære eller umulige at komme væk fra. Komplekse traumer kan ofte være foregået i barndommen og/eller ungdommen. Det kan fx være vold, misbrug og/eller psykisk sygdom i hjemmet, seksuelt misbrug og overgreb, fysisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse, at vokse op i et område med meget vold etc. Vær opmærksom på at dette ikke er en udtømmende liste, og at komplekse traumer kan være mere eller mindre synlige. Et kompleks traume kan fx også være konsekvent at blive misforstået og spejlet forkert. Komplekse traumer kan også forekomme i voksenlivet, eksempelvis hvis man er i et fysisk eller psykisk voldeligt parforhold. Komplekse traumer kan have form af udviklingstraumer, relationelle traumer, følelsesmæssige traumer, transgenerationelle traumer, spirituelle traumer, kulturelle traumer mv.

Ved komplekse traumer er man ikke nødvendigvis i livsfare, i stedet er det vores selv, vores jeg, vores psyke, der er i fare. Den grundlæggende respons ved komplekse traumer er derfor ikke frygt, men skam. Mekanismen kan være lidt kompleks at forklare, men grundlæggende har barnet brug for at tro på, at forældrene/omgivelserne er gode. Barnet er fuldstændig afhængigt af forældrene, og hvis ikke de er gode, så er alt håb ude for barnet. Derfor overlever barnet psykisk ved at bevare et billede af forældrene som gode og kærlige, og gør sig selv forkert. ”Hvis de behandler mig sådan, så må det være mig, der er noget galt med. Jeg må være forkert/uduelig/i stykker/værdiløs/uelskelig”. Et barn er ikke i stand til at tænke: ”Okay, mine forældre har nok ikke så meget overskud i dag, og de har selv haft en svær opvækst, det er nok derfor, de behandler mig sådan, det har ikke noget med mig at gøre.” Barnet kan kun opleve: ”De behandler mig dårligt, det må være mig, der er forkert. Men hvis det er mig, der er noget galt med, så er der i det mindste håb for, det kan blive anderledes, jeg skal bare ændre mig nok”. Skammen bliver på den måde en vigtig overlevelsesstrategi.

Komplekse traumer påvirker således vores selvorganisering, vores følelsesliv, vores selvbillede og vores relationer, og det er disse udfordringer, der kan udløse diagnosen C-PTSD.

Komplekse traumer kan være sværere at behandle

Forskning viser, at eftervirkningerne fra komplekse traumer kan være sværere at behandle end efter choktraumer. Dette skyldes, at komplekse traumer i langt højere grad flettes sammen med hvem vi er, og påvirker vores udvikling, selvbillede, følelsesliv, relationer, fysiologi, kognition mv. Men det skyldes muligvis også, at behandlingsmetoderne indtil nu ikke har været målrettet de komplekse, mangefacetterede konsekvenser af komplekse traumer. Det svarer lidt til, at du forsøger at hamre et søm i med en sav. Det kan måske godt lade sig gøre, men det er besværligt, langsommeligt, ineffektivt og hvis det overhovedet lykkes, bliver resultatet sandsynligvis ikke lige så godt, som hvis du havde brugt en hammer. Det rette værktøj til opgaven. Den rette behandlingsmetode til udfordringerne.

Choktraumer versus komplekse traumer

Det er værd at være opmærksom på, at man selvfølgelig kan have oplevet både choktraumer og komplekse traumer, og at adskillelsen mellem de to ikke er knivskarp i praksis. Men overordnet kan vi opsummere forskellen som følger:

Traumediagnoser

Langt de fleste af os har oplevet en eller anden form for traumer igennem vores liv, enten choktraumer, komplekse traumer eller begge dele. Det er forskelligt, hvordan vi hver især bliver påvirket af disse, og hvilke symptomer, reaktioner og overlevelsesstrategier, vi bærer med os videre i livet herfra. Nogle er påvirket i mindre grad, nogle er noget mere påvirkede og andre igen er påvirket i så kraftig en grad, at det kan udløse en diagnose.

Når vi taler om traumer, er der primært to mulige diagnoser i spil, nemlig PTSD (Post-traumatic Stress Disorder) og den nye diagnose C-PTSD (Complex Post-Traumatic Stress Disorder).

Diagnosekriterierne er som følger, og du kan læse mere uddybende om de to diagnoser på min hjemmeside her.

Det er selvfølgelig muligt at have oplevet choktraumer og/eller komplekse traumer uden at udvikle PTSD eller C-PTSD. Det er også muligt, man kan genkende sig selv i nogle, men ikke alle af symptomerne, og selvom det dermed ikke udløser en diagnose, kan det stadig være voldsomt hæmmende i ens hverdag og værd at opsøge hjælp for.

Ligheder og forskelle mellem PTSD og C-PTSD

Diagnoserne PTSD og C-PTSD har flere ligheder. Begge diagnoser er traumerelaterede. De ligger begge i underkategorien ”Disorders specifically associated with stress” i ICD-11 (WHO’s klassifikationssystem af fysisk og psykisk lidelse), og de kan gives til både børn og voksne. Derudover har de det til fælles, at de tre diagnosekriterier fra PTSD går igen i C-PTSD-diagnosen.

Forskellen ligger i, at C-PTSD-diagnosen har tre ekstra kriterier, og det er disse tre kriterier, der gør den væsentlige forskel.

Som det kan ses i skemaet ovenfor, fokuserer PTSD-symptomerne på dysregulering af nervesystemet (genoplevelse og forøget alarmberedskab) samt adfærd, man udvikler for at håndtere dysreguleringen (undgåelse). PTSD vil oftest udvikle sig på baggrund af enkeltstående choktraumer.

Diagnosen C-PTSD inkluderer symptomerne på fysiologisk dysgulering, som ved PTSD, men derudover skal man opleve væsentlige udfordringer i sit selvbillede, sit følelsesliv og sine relationer for at få diagnosen C-PTSD. Flere steder omtales disse tre kriterier samlet som DSO-kriterierne, hvor DSO står for ”Disturbances in Self-Organisation”, altså forstyrrelser i selvorganiseringen. Disse tre yderligere kriterier understreger, at der ER væsentligt forskel på de to symptombilleder ved henholdsvis PTSD og C-PTSD, og det bliver derfor centralt i behandlingen af komplekse traumer og C-PTSD, at man ikke alene fokuserer på at regulere kroppen og nervesystemet til at falde til ro, men at man også arbejder med selvbillede, følelsesliv og udfordringer i relationer.

”Traumeinformeret” betyder ofte ”choktraume-informeret”

Hvis du har oplevet traumer og søger hjælp, er det et rigtig godt udgangspunkt at lede efter en behandler, der har en forståelse for traumer. Men her er det vigtigt at være opmærksom, for det er ikke nok alene, at vedkommende er traumeinformeret. Min erfaring har nemlig været, at når behandlere skriver, de er traumeinformerede, har det vist sig, de primært er choktraume-informerede. Enten gør de det ikke klart, at når de taler om traumer, mener de reelt set choktraumer. Eller også grupperer de begge traumetyper sammen og mener, at det mere eller mindre er det samme, og at deres behandling/tilbud derfor vil være hjælpsomt for alle mennesker med traumer, uanset traumets art. Jeg gætter nu, men jeg tror simpelthen, at rigtig mange slet ikke for alvor er klar over, at der er forskel på choktraumer og komplekse traumer, og at de indebærer forskellige dynamikker og symptomer og derfor kræver forskellig behandling. Jo mere du derfor selv er opmærksom på hvilke typer traumer, du har oplevet, jo bedre kan du dermed selv forsøge at vurdere, om et bestemt tilbud eller en bestemt behandler vil være hjælpsomt for dig.

Alle kan kalde sig ”traumeinformeret”

En anden ting, der er vigtig at være opmærksom på, er at ”traumeinformeret” på ingen måder en beskyttet titel. Det kan betyde, man har læst en artikel eller deltaget på et weekendseminar, eller det kan betyde, man har brugt flere år på at videreuddanne sig omkring traumer og behandlingen af disse. Det er derfor med at have tungen lige i munden, hvis man har oplevet traumer og leder efter en behandler, en metode eller et tilbud, der kan hjælpe en videre. Jeg vil foreslå, du nærlæser en eventuel hjemmeside for at få et overblik over, hvilket faglig grundlag det dækker over, når ordet ”traumeinformeret” bruges, og evt. spørger behandleren/udbyderen af en ydelse, hvilken uddannelse de har indenfor området eller hvilken faglig viden, deres ydelse er baseret på. Jeg vil også nævne, at psykologuddannelsen ikke nødvendigvis indeholder særlig meget undervisning om traumer, og at titlen ”psykolog” derfor heller ikke i sig selv er en garanti for, at vedkommende har en solid faglig viden om behandling af traumer.

Den rette behandling til den rette type traume

Jeg håber, ovenstående har hjulpet til en bedre forståelse af, hvorfor et traume ikke bare er et traume, og hvorfor ikke alle behandlingsformer vil være lige virksomme for dig, hvis du opsøger hjælp til at bearbejde dine traumer. Heller ikke selv om en behandling er traumeinformeret. Måske det også er blevet tydeligere for dig, hvorfor noget af den behandling eller de tiltag, du tidligere har opsøgt, ikke har hjulpet dig, som du havde håbet.

Både choktraumer og komplekse traumer er alvorlige og kan have massiv indvirkning på vores liv og vores livskvalitet, og det er vigtigt at opsøge hjælp uanset hvilken form for traumer, der er tale om, hvis det påvirker dit liv negativt. Jeg håber, du nu føler dig klædt lidt bedre på til at kunne finde en behandling eller metode, der er velegnet til den type af traumer, du eventuelt har oplevet.

Læs evt. også “C-PTSD (Kompleks PTSD). En betydningsfuld diagnose er på vej“.