At nå ind til roden: ADHD, autisme og udviklingstraumer

Nedenstående er en tekst, oprindeligt skrevet på engelsk, af Brad Kammer, der er terapeut og Training Director på The NARM Training Institute. Teksten handler om børn, der har det svært, og som rutinemæssigt bliver givet en række mærkater og/eller diagnoser. Han skriver om, hvor vigtigt det er, at vi ser bag om symptomerne og adfærden og kigger på selve roden bag barnets udfordringer. Jeg synes, hans budskab er så vigtigt, at jeg har jeg valgt at oversætte teksten her.

“At nå ind til roden: ADHD, autisme og udviklingstraumer

I mange år arbejdede jeg som terapeut med børn, der blev identificerede som ”ED”. Eftersom jeg aldrig har været en fan af mærkater, følte jeg mig særligt utilpas ved at skulle referere til mine klienter som ”emotionelt forstyrrede” børn (Emotionally Disturbed). Mange af disse børn havde fået diagnoser som angst, depression, indlæringsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser og ADHD. Mange ansatte på skoler, folk i sundhedssystemet og endda forældre ville også smide om sig med diagnosen autisme.

Jeg så noget ganske andet. Ved ikke at se på børnene via mærkater, men i stedet prøve at forstå hvorfor disse børn opførte sig eller følte på den måde, de gjorde, begyndte jeg alle steder at se, at hvad der lå som roden af de ”forstyrrede” symptomer og den ”forstyrrede” adfærd, er uforløste traumer.

Vi tænker ofte traumer som noget livstruende, så som en soldat der kæmper i en krig, en voldsom bilulykke eller et seksuelt overgreb. Men for børn behøver en oplevelse ikke at være livstruende, for at barnet oplever giftig stress. Barndomstraumer er en særdeles virkelig ting. Det kan være forårsaget af ting som børn ikke har ord for, fx oplevelser som fødselstraumer, tidlige operationer, separationer, svigt, gentagen skam og ydmygelse, at opleve vold i hjemmet eller miljømæssige traumer så som diskrimination, krig eller hungersnød.

Det kan endda være endnu mere subtilt hos børn, der vokser op uden at føle sig set, valideret, respekteret eller holdt af. Dette sker selv i familier, hvor forældre prøver at gøre deres bedste.

Når børn ikke får opfyldt deres grundlæggende behov, må deres hjerner og kroppe tilpasse sig. En del af denne tilpasning er en meget kompleks neuro-biologisk proces, som kan føre til ”forstyrrelser” i vores neurotransmittere, hormoner og i nervesystemet. Dette fører til symptomer og utilpasset adfærd hos børn, uden at give et hint om, hvor det kommer fra, eftersom der ikke er nogle ord til at fange roden af forstyrrelsen. Så hvad vi generelt gør, er at forklare disse ting med genetik.

Mens der meget vel kan være en genetisk komponent, kan vi ikke ignorere, hvad der er lige foran os. Selvfølgelig ønsker vi ikke at se bort fra de særdeles virkelige symptomer, der er associeret med lidelserne nævnt ovenfor, men det er vigtigt at forstå oprindelsen bag de neurobiologiske tilpasninger – relateret til det enkelte barns omgivelser og miljø – så vi kan støtte barnet mest effektivt.

Skoler og klinikere fokuserer oftest på adfærdsmæssige forandringer, når man behandler børn med disse lidelser. Medicinske professionelle bruger medicin. Og mange mennesker skyder ganske enkelt skylden på forældre. Men de af os, der specialiserer os i tidlige traumer, forstår, at den bedste støtte for disse børn, og deres familier, er at sørge for en traume-informeret behandling, der adresserer ikke bare symptomerne og adfærden, men selve roden. Dette handler ikke om at placere skyld nogen steder, det handler om at identificere det smertefulde traume, der står uforløst tilbage i barnets hjerne og krop.

Der er nu en diagnose, der begynder at kunne indfange dette, uden at skulle gøre brug af adskillige mærkater – det er refereret til som Complex-PTSD (nogle gange også refereret til som Developmental Trauma Disorder). Hvis komplekse traumer ikke bliver behandlet, bevæger børnene sig ind i voksenlivet med en større risiko for psykisk sygdom, misbrugsproblemer, arbejdsmæssige og relationelle udfordringer, samt større risiko for at dø ung. Uforløste barndomstraumer påvirker ikke kun børn, det påvirker vores udvikling hele livet.

Den NeuroAffektive Relationelle Metode (NARM™) er en af de første terapeutiske tilgange specifikt designet til at behandle Complex-PTSD. Vi arbejder med voksne, familier og børn, hvor vi adresserer effekten af uforløste traumer. Når vi adresserer selve roden, der ligger til grund for disse mangfoldige symptomer og adfærdsmønstre, ser vi, hvordan symptomerne og adfærden ofte forandrer sig og jævnligt forsvinder.

Vi er begejstrede for at bringe denne medfølende tilgang til terapeuter, klinikker, skoler og forældre alle steder. Når vi har en forståelse for traumer, kan vi arbejde hen imod at forløse den grundlæggende smerte for så mange af vores børn.

Brad Kammer, NARM Training Director, and Faculty,
The NARM Training Institute”

Læs eventuelt mere om terapi for børn og unge hos mig her og om NARM her.

Note: Diagnosen Complex-PTSD, eller C-PTSD, er en ny diagnose i diagnosesystemet ICD-11, der blev præsenteret i juni 2018 og træder i kraft i januar 2022. Lige nu anvendes ICD-10, der udkom for 25 år siden. Det er altså endnu ikke en diagnose, der kan anvendes officielt.