De fleste af os kender det. Vi har sat os for at lave en forandring i vores liv. Vi vil tabe os, stoppe med at ryge, gå i gang med at dyrke motion eller måske bare blive bedre til at gå i seng i ordentlig tid. Måske vil vi prøve at tænke mere optimistisk, få skrevet vores speciale færdigt eller være mere åben overfor andre mennesker. Men enten kommer vi slet ikke i gang. Eller også kommer vi i gang, oplever stor succes i en periode, for pludselig at opleve, at vi går helt i stå og vender tilbage til de vaner, vi prøvede at lægge bag os. Det kan også være, vi prøver at komme ud af tilstande som angst, stress eller depression, men igen og igen oplever, vi bliver hevet tilbage til håbløshed og fortvivlelse. Hvorfor er vedvarende forandring så svært?
Frit oversat fra nyhedsmail fra NARM Training Institute, februar 2020:
ACE står for Adverse Childhood Experiences (Ugunstige barndomsoplevelser). ACE-studierne begyndte da Dr. Vincent Felitti observerede, at på trods af at de gjorde succesfulde fremskridt på vej mod deres mål, så droppede 50% af deltagerne i et vægttabsprogram ud. Han opdagede, at størstedelen af dem, der droppede ud, havde oplevet barndomstraumer.
Man ville måske tro, at jo tættere deltagerne kom på deres mål, jo mere motiverede ville de blive for at gennemføre deres program. Men hvad end det handler om vægttab eller en studerende, der dropper ud på det sidste år af sit studie, eller nogen der har været ædru og vender tilbage til deres misbrug, ser vi virkelig mange eksempler på mennesker, der er kommet tættere på sundhed, trivsel og succes, men som vender tilbage til adfærd, der er selvsaboterende og selvdestruktiv.
Når vi har at gøre med uforløste udviklingstraumer, må vi forstå den ”overlevelsesfunktion”, skam og selvhad har. For små børn hænger basal overlevelse og trivsel sammen med at forblive forbundet med sine omsorgsgivere (tilknytning). Når der sker svigt fra omsorgsgivere eller fra omgivelserne, er barnets basale overlevelse truet. Det er ikke muligt for et barn at opleve sig selv som værende et godt menneske i en dårlig situation. Derfor slår psykobiologiske mekanismer automatisk og ubevidst til. En vigtig overlevelsesstrategi er skam og selvhad. Det vil sige at børn oplever dem selv som forkerte, som en måde at beskytte dem selv fra de svigt, der sker fra deres omsorgsgiver og/eller fra omgivelserne.
Så hvilke konsekvenser kan dette få i voksenlivet? Når vi oplever at sidde fast, når vi bruger strategier som undgåelse, distraktion, selvkritik og udadreageren, når vi begynder at få det bedre og så gentagende gange har tilbagefald eller saboterer os selv på forskellige måder, kan vi begynde at få øje på, at skam og selvhad fungerer som en lim, der holder os fast, så vi ikke kan bevæge os fremad. Noget er truende ved at bevæge sig fremad i livet mod bedre helbred og trivsel. Dette ’noget’ er den måde, vi lærte at beskytte vores tidlige omsorgsgivere og omgivelser på, ved at lukke af for fundamentale aspekter af os selv, også selvom disse fundamentale aspekter er positive, så som vækst, heling og livfuldhed.
Disse tidlige svigt er, hvad Oprah Winfrey for nyligt kaldte ”hullet i sjælen”. Hvis vi ikke anerkender disse underliggende skambaserede sår, vi bærer med os, og som har ført til dysfunktionelle strategier, adfærd og symptomer, er det svært at bevæge os kontinuerligt fremad.
Den NeuroAffektive Relationelle Model (NARM) er en terapeutisk metode designet til at arbejde med de uforløste sår og mønstre, der er eftervirkninger fra tilknytningstraumer, relationelle traumer og udviklingstraume.
I NARM ved vi, at det ikke er nok bare at identificere og forstå disse mønstre af selvsabotage og selvdestruktion. Der er også nødt til at ske forandringer i de fysiologiske og følelsesmæssige mønstre, som er brændstof for de selvbegrænsende overbevisninger og adfærd. Dette åbner op for muligheden for at bevæge os fremad uden at tage disse ubevidste overlevelsesstrategier, som ellers er kommet til at dominere vores liv, med os.
Frihed fra barndomstraumer er muligt.
Læs eventuelt mere om udviklingstraumer her: “At nå ind til roden: ADHD, autisme og udviklingstraumer”
Læs mere om at gå i NARM-terapi hos mig her: “Terapi for voksne” og “Om NARM”