C-PTSD (Kompleks PTSD). En betydningsfuld diagnose er på vej

Der er en ny diagnose på vej. Førende psykologer indenfor traumebehandling kalder det en Game Changer. Måske det også vil være livsforandrende for dig at lære denne diagnose at kende. Det har det i hvert fald været for flere af mine klienter. Mange af de mennesker, jeg taler med, har gået i behandling efter behandling, uden de har oplevet en lindring af deres lidelser, og de har fået et væld af psykiatriske diagnoser uden for alvor at kunne genkende sig i dem. Forhåbentligt kommer dette til at ændre sig fremover. Sig goddag til den nye diagnose C-PTSD.

Hvad er komplekse traumer?

De fleste har hørt om diagnosen PTSD. Bogstaverne står for Post-traumatic Stress Disorder og er en lidelse, som traditionelt udløses af det, vi kalder choktraumer. Choktraumer er afgrænsede traumatiske hændelser, så som voldsomme krigsoplevelser, alvorlige ulykker og vold. Men ikke alle traumer er choktraumer. I mit arbejde møder jeg langt oftere mennesker, der har oplevet komplekse traumer. Komplekse traumer kan for eksempel være udviklingstraumer, tilknytningstraumer, relationelle traumer, kulturelle traumer eller transgenerationelle traumer. Ved choktraumer er der ofte tale om, at et menneskes liv er i fare. Ved komplekse traumer er der i stedet tale om, at vores selv/identitet/sjæl, er i fare. Det vil sige, at komplekse traumer er enkeltstående eller vedvarende situationer, hvor vi må afskære kontakten til vigtige dele af os selv for psykologisk og følelsesmæssigt at overleve. Mange vil nok sige, at de aldrig har oplevet et traume, fordi vi ofte forbinder ordet med meget voldsomme situationer. Når vi taler om komplekse traumer, skal ordet ”traume” dog forstås i en meget bredere forstand. Et af de mest almindelige udviklingstraumer er for eksempel det, vi kalder fejlafstemning. Det vil sige at vi ikke er blevet set, mødt og forstået som dem, vi er, og på den måde, vi har haft brug for, under vores opvækst.

Hvad er C-PTSD?

Den nye diagnose C-PTSD tager netop højde for, at traumer er mere end bare choktraumer. C-PTSD står for Complex Post-Traumatic Stress Disorder og med diagnosen bliver der sat fokus på, at komplekse traumer kan medføre en række symptomer, der rækker ud over de symptomer, vi normalt ser ved PTSD. Fordi komplekse traumer er relationelle og emotionelle traumer, afspejler symptomerne netop, at personer med C-PTSD er udfordrede i relationen til sig selv og til andre samt i deres følelsesliv.

For at få diagnoserne PTSD og C-PTSD skal man udvise en række symptomer. Det er sådan, at for at få diagnosen C-PTSD, skal man udvise kernesymptomerne fra den traditionelle PTSD diagnose, samt tre yderligere symptomer. Kriterierne er som følger:

Genoplevelse: Man oplever, at minder trænger sig på og fylder igen og igen mod ens vilje. Der kan være tale om egentlige flashbacks, hvor man ser tidligere hændelser afspillet som en indre film, eller det kan have form af mareridt eller meget levende minder, der trænger sig på. Næsten hvad som helst kan udløse minderne, og ofte efterfølges genoplevelsen af overvældende følelser, så som angst eller hjælpeløshed. Der kan også være tale om emotionelle flashbacks, som er pludselige genoplevelser af overvældende, smertefulde følelsesmæssige tilstande, så som overvældende frygt, skam, fremmedgørelse, raseri, sorg og depression, men uden et konkret minde. De emotionelle flashbacks kan variere i intensitet og vare alt fra et øjeblik til flere uger. 

Undgåelse: Man forsøger at undgå det, der minder en om traumerne. Det kan fx være tanker, aktiviteter, situationer, steder eller personer.

Forøget alarmberedskab: Når man har oplevet et eller flere traumer, kan det resultere i, at ens nervesystem efterfølgende konstant er i alarmberedskab. Det betyder, man hele tiden er på vagt, bevidst eller ubevidst, og fx kan reagere voldsomt og pludseligt på det, man sanser eller oplever. Det kan være uventede lyde, lugte eller ansigtsudtryk, man oplever som en trussel og reagerer på.

Forstyrret emotionsregulering: Man har svært ved at rumme og at regulere sine følelser. Måske kan man ikke mærke sine følelser og føler sig mest af alt tom eller bedøvet, eller også mærker man dem meget intenst. Fx i form af voldsom angst eller vrede. Man kan også have besvær ved at udtrykke sine følelser og kan enten reagere indad med selvhad eller selvdestruktiv adfærd, eller udad fx i form af aggressiv adfærd.

Negativ selvforståelse: Man har et negativt selvbillede og kan opleve sig selv som uduelig, værdiløs, uelskelig, utilstrækkelig mv. Disse overbevisninger er som regel ledsaget af skam og skyld.

Forstyrrelse i relationen til andre: Man har vedvarende problemer med at opretholde relationer. Det kan se ud på forskellige måder, men kommer som regel til udtryk i form af vanskeligheder ved at føle sig tæt på andre. Måske undgår man konsekvent andre og udviser ikke interesse for relationer og socialt samvær, og oplever generelt mistillid til andre. Eller også forsøger man igen og igen at skabe nære relationer, og lykkes måske også med det i kortere perioder, men relationerne varer ikke ved, eller udvikler sig til at være usunde.

For at få diagnosen C-PTSD skal man udvise alle seks symptomer. Hvor PTSD-diagnosen er afhængig af, at du har oplevet en specifik traumatisk hændelse, er C-PTSD-diagnosen en lidelse, der i højere grad er symptombaseret og altså ikke kræver, at du kan udpege en specifik udløsende hændelse. Den kan således udløses både af en enkeltstående traumatisk hændelse, og af langvarige, gentagne traumer. Disse gentagne traumer kan være voldsomme, så som at have oplevet tilbagevendende vold mod sig selv eller andre i løbet af opvæksten. De kan også være mere subtile, men langvarige, så som konsekvent kritik eller manglende forståelse for sine følelser fra forældre eller andre omsorgspersoner. Det er således ikke altid sikkert, man selv kan udpege, hvad der ligger til grund for, at man har udviklet C-PTSD. Undersøgelser viser endvidere, at hvis man har oplevet komplekse traumer, er risikoen for at udvikle PTSD efter voldsomme oplevelser markant højere.

PTSD og C-PTSD kræver forskellige behandlingsformer

C-PTSD diagnosen er en meget vigtig diagnose. Det er den særligt af to årsager. Den ene årsag er, at vi i dag ved, at PTSD og C-PTSD kræver forskellige behandlingsformer. C-PTSD kan overordnet være sværere at behandle, og de metoder, der traditionelt er hjælpsomme ved PTSD, kommer til kort i arbejdet med komplekse traumer, fordi de ikke tager højde for de emotionelle og relationelle aspekter ved lidelsen. Der findes i dag ikke ret mange metoder, der specifikt er udviklet med henblik på at arbejde med PTSD. Nu hvor C-PTSD endelig er blevet anerkendt som en officiel lidelse, arbejdes der mange steder i verden på at udvikle metoder, der kan hjælpe mennesker med kompleks PTSD, men en af de få terapimetoder, der er udviklet netop med henblik på at arbejde med komplekse traumer, er NARM. Mere herom om lidt.

Fejldiagnosticeringer og fejlbehandlinger

En anden grund til at C-PTSD diagnosen er vigtig, er, at mange mennesker igennem årene er blevet kastet rundt i systemet og har fået den ene diagnose efter den anden, uden at de har kunnet genkende sig i diagnosen, og uden at de har fået den rette hjælp. Jeg har haft flere klienter, der fortæller mig, at de har været igennem et udredningsforløb i psykiatrien og har fået den respons at: ”Nu får du den her diagnose. Den passer godt nok ikke sådan helt på, hvordan du har det, men det er den, der kommer tættest på”. Ofte fejldiagnoticeres C-PTSD fx som diverse personlighedsforstyrrelser, ADHD, ADD eller autisme. Diagnoser som angst og depression gives også ofte, men traditionel behandling for angst og depression når ikke ind til roden af problemet, når der er tale om komplekse traumer, og mange kan opleve at sidde fast i kronisk angst og depression. Mange, der i virkeligheden har C-PTSD, har følt sig misforståede, forvirrede og forkerte og som kastebolde i et system, der ikke har kunne placere dem, fordi den diagnose, de skulle have haft, ikke fandtes. Og de har oplevet at gå til behandling efter behandling, uden at det for alvor har gjort en forskel, ja, nogle gange har det endda bare gjort tingene værre. For disse mennesker er det en enorm lettelse at høre om diagnosen C-PTSD, for pludselig kan de genkende sig selv. De får endelig en oplevelse af, at det ikke bare er dem, der har været besværlige og ”totalt fucked up”, og de begynder at få en forståelse for, hvordan de ting, de har oplevet tidligere i deres liv, hænger sammen med de udfordringer, de har i dag. Vigtigst af alt oplever de et håb om, at det faktisk er muligt, at de kan få det anderledes.

Vi må vente noget tid endnu

I juni 2018 udgav WHO (World Health Organization) ICD-11, som er i gang med at afløse det nuværende diagnosesystem ICD-10. ICD står for International Classification of Diseases and Related Health Problems og er en klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande, både fysiske og psykiske, som bruges i en stor del af verden. Det er med ICD-11, vi får diagnosen C-PTSD. ICD-11 er endnu ikke udrullet i Danmark, så mens nogle psykiatere er begyndt at give diagnosen C-PTSD, er det de færreste steder, man indtil nu vil kunne få denne diagnose. Først i begyndelsen af 2022 skal ICD-11 træde i kraft i Danmark, og efterfølgende ligger der et stort stykke arbejde med oversættelse og uddannelse af fagfolk omkring de nye diagnoser, før ICD-11, og dermed diagnosen C-PTSD, for alvor kan tages i brug. Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab forventes en klinisk implementering af ICD-11 desværre først tidligst i 2024. Selv om C-PTSD-diagnosen endnu ikke officielt findes, er der dog mange mennesker, der identificerer sig med denne diagnose, og derfor har brug for at kunne modtage den rette behandling.

NARM og C-PTSD

I 2014 udkom bogen ”Udviklingstraumer” af Laurence Heller og Aline LaPierre på dansk. (Den udkom på engelsk i 2012 under navnet ”Healing Developmental Trauma”). Forfatterne introducerer i denne bog den NeuroAffektive Relationelle Model, NARM, som er en terapimetode. Undertitlen på bogen er ”Hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt”. Ser vi igen på de specifikke symptomer for diagnosen C-PTSD, kan man se, at NARM altså helt specifikt er udviklet til at arbejde med de kernesymptomer, man oplever ved C-PTSD:

Jeg har arbejdet ud fra NARM siden 2015 og har mødt rigtig mange mennesker, der ville kunne have fået diagnosen C-PTSD, hvis den havde fandtes. Heldigvis er en officiel diagnose ikke nødvendig for, at vi har kunnet arbejde med de komplekse traumer. Selv om jeg forstår metoden og forstår mekanismerne bag, kan det igen og igen føles helt magisk, når et meget forpint menneske begynder at blomstre. Mennesker der pludselig kan finde ro, eller måske endda kan sove bedre, efter at have levet et helt liv i konstant uro. Mennesker der begynder at opleve, at de kan indgå i dybe, nære relationer. Mennesker der udvikler et nyt forhold til sig selv og bevæger sig fra konstant selvkritik og selvhad til at behandle sig selv mere tilgivende og mildt. Mennesker i sorg eller vrede, der får forløst deres følelser og er i stand til at leve et liv, hvor disse følelser ikke længer er altdominerende. Mennesker der i årevis har været fanget i stress, angst og depression, som begynder at opleve, at livet kan føles anderledes.

Komplekse traumer kan forløses

NARM er ikke, som intet andet heller er, et mirakelmiddel, og for mennesker med dybe komplekse traumer kan det taget flere år i terapi at nå til at opleve nogle af ovenstående forandringer. For andre tager det kortere tid, og ofte kan man forholdsvis hurtigt begynde at opleve mindre forandringer. Uanset hvad er det vigtigt at huske, at komplekse traumer er netop det, altså komplekse, og sjældent noget, man kan løse på egen hånd eller noget, der vil gå væk af sig selv med tiden. Og samtidig er det opløftende budskab, at der er håb. Det er muligt at arbejde med komplekse traumer og at komme til at opleve livet på en anden måde. Jeg har mærket det på egen krop. Og jeg har set det hos mine klienter. Komplekse traumer er komplekse at arbejde med, men der er hjælp at hente, og det uanset om du officielt har fået diagnosen C-PTSD eller ej.

Du kan læse mere om NARM her.

Du kan læse mere om C-PTSD her.

Sammen med to kollegaer, har jeg skrevet artiklen “NARM: Godt bud på metode til komplekse traumer/C-PTSD”.

Læs evt. også “Forskellen på choktraumer og komplekse traumer (PTSD og C-PTSD) – kend din traumetype og find den rette hjælp“.