”Jeg bør vide, hvad jeg vil, og jeg bør vide det nu”
Mange unge, der ikke rigtig ved, hvilken vej de skal gå, fortæller om, hvor smertefuld en tilstand det er at være i. Du ser dine venner, der uden problemer vælger studie og har en klar plan for de kommende år i deres liv. Vi mennesker kommer ofte til at sammenligne os selv med andre. Når du sammenligner dig med dine venner, der har sendt deres ansøgning til et studie, eller allerede er i gang med en uddannelse, kan du måske komme til at føle dig bagud, forkert og måske endda mindre værd.
Du føler måske et pres fra dine forældre, der fortæller dig, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse. Du kan føle et pres fra den øvrige familie, der til enhver familiesammenkomst spørger, hvad du laver, og hvad dine planer er. Ja, helt fra du var lille, har voksne sikkert spurgt dig, hvad du vil lave, når du bliver stor. Nu er du stor, og du har stadig ingen anelse om, hvad du skal svare på det spørgsmål. Du føler muligvis også et pres fra samfundet og fra vores politikere, der taler om, hvor vigtigt det er at få en uddannelse, hvor vigtigt det er man bidrager til samfundet, og hvor vigtigt det er at komme hurtigt videre i systemet. Ingen plads til slinger i valsen her.
Disse reaktioner fra omverdenen kan føles som et enormt pres, der tynger dig ned. Og det er nemt at komme til at tage dette pres på dig og forvandle det til et massivt indre pres, du lægger på dig selv: Jeg bør vide, hvad jeg vil, og jeg burde allerede have været i gang med en uddannelse i går. Paradokset er, at jo mere pres, du lægger på dig selv, jo sværere bliver det ofte at mærke efter, hvad du egentlig har lyst til. Jeg har før talt med unge, der kastede sig ud i en uddannelse, de tog for alle andres skyld end deres egen, eller de gik i gang med en uddannelse, før de egentlig var klar til det. Hvis man starter på en uddannelse med dette udgangspunkt, bliver det sjældent en god oplevelse. Risikoen for at ende med at stoppe på uddannelsen øges også, hvilket kan føles som et enormt nederlag.
Når du skal vælge en uddannelse, har du brug for tid og ro til at være nysgerrig omkring, hvad du er interesseret i, hvad du har lyst til, og hvad du synes, kunne være sjovt. Der skal være tid til at undersøge forskellige muligheder, måske prøve nogle forskellige jobtyper af som ufaglært. Og du har brug for tid til at komme til at føle dig klar til at starte på en uddannelse. Nogle er klar lige efter en ungdomsuddannelse, andre har brug for længere tid. De mange studier løber ingen vegne. De er der også næste år. Eller om 3 eller 4 år for den sags skyld. Livet er ikke en konkurrence, der er ingen præmie for at være den i vennegruppen, der først får en uddannelse og et job.